søndag den 29. juli 2007

Sidste hånd

Vi har lagt sidste hånd på værket. Så er der bare tilbage at mixe det, men det er heldigvis ikke min allé. Lennart som var tekniker, skal mixe pladen. Når den er mixet skal den mastereres. Når den er blevet mastereret, skal den trykkes. Når den er trykt skal den sælges. Det er dér det bliver spændende.
Jeg har i øvrigt stadig en masse film med TW, men ikke hverken tid eller overskud til at klippe i det lige p.t. Men her er det 3. kapitel hvor Oliver Switchpussy og jeg tog til fest på Amar efter en lang dag i studiet. Jeg spillede med min makker Zzzune i DØD. Tjek det.

torsdag den 5. juli 2007

Karseklip eller turboklip

Nu har vi taget hul på anden fase af TWs album: klippearbejdet. Jeg klipper og klistrer, og laver slavearbejde kontra producerarbejder så det står efter. Alt skal fluekneppes.
TW er desuden ugens uundgåelige i denne uge med 'Into You', hvilket tegner godt. Vi laver en albumversion af nummeret som bliver en tand hårdere end radioversionen. Yessir. Vi spiser ikke jordbær med fløde. Hér spiser vi proteinpulver, og pumper jern så vi kan skyde en hård plade afsted.
Af samme grund poster jeg lige den nye dansefavorit fra Roskilde Festivalen, 'Just to get down with you'. Det er en demoversion i samarbejde mellem TW og undertegnede.

Turboweekend - Just To Get Down With You (MP3 hosted hos zShare.net)